Løb er en nem og billig måde at komme i form på. Men mange nye løbere oplever gener, fordi de øger mængden for hurtigt. Med en rolig start kan kroppen nå at vænne sig til den nye belastning.
Start roligt
- Veksl mellem løb og gang de første uger
- Løb to til tre gange om ugen, med en hviledag imellem
- Hold et tempo, hvor du kan tale, mens du løber
Byg gradvist op
Muskler og kondition udvikler sig ofte hurtigere end sener og knogler. Derfor er det en god idé at øge distancen lidt ad gangen og lytte til kroppen undervejs.
Styrketræning gør en forskel
Styrketræning for ben, hofter og balance kan gøre dig til en stærkere løber. To korte styrkepas om ugen er en god start.
Lyt til kroppen
Lidt ømhed dagen efter er normalt. Har du gener, der bliver værre, mens du løber, eller som ikke er væk dagen efter, så skru ned for mængden i en periode.
Sådan hjælper vi
Vil du have hjælp til at komme i gang eller tilbage efter en skade, kan vi lave en plan sammen med dig. Se også vores hold og vores træningscenter.
Rådene her er generelle og kan ikke erstatte en undersøgelse. Er du i tvivl, så tal med en fysioterapeut eller din læge.
Brug for hjælp?
Book tid hos en fysioterapeut i Esbjerg, Varde eller Oksbøl, eller ring og få en snak med os.